test: Hegel H190

Grunden til, at Hegel længe har haft en høj stjerne hos os med deres forstærkere, er deres forståelse for, hvad det er, der gør god lyd god. Nemlig fraværet af støj og forvrængning. Forstærkerens opgave er simpelthen at forstærke det elektriske musiksignal, der kommer fra lydkilden, hverken mere eller mindre. Men det er meget sværere, end det kan lyde.

Man forsøger hele tiden at flytte grænserne for, hvad der er muligt, og i Hegels tilfælde har den patenterede SoundEngine-teknologi en stor del af æren. Den nye integrerede forstærker H190 har fået den nyeste version.

Det drejer sig om negativ feedback-teknologi, hvor musiksignalet overvåges i realtid. Hvis der opstår uventede forvrængninger, bliver de elegant udfaset. Med Hegels kraftigste integrerede, H360, kom denne teknologi i version 2 med yderligere ti gange lavere forvrængning end første generation. Og det kan høres, for H360 er lige så stille, som den er kraftfuld.

Den næste forstærker, der fik den nye forstærkerteknologi, var Röst, som er en slank og elegant sag, men alligevel med formidabel baskontrol. Med en effekt på 2 x 75 watt er den dog noget begrænset, hvilket er grunden til, at undertegnede stadig på mange måder foretrækker den ældre, men kraftigere model H160. Til ca. samme pris.

Et nyt kapitel er ved at blive skrevet, for H160 går på pension og viger pladsen for den helt nye H190. Med opdateret teknologi indvendig og selvfølgelig SoundEngine2, som sænker støjgulvet og forhåbentlig giver os endnu renere lyd med endnu strammere baskontrol. Det er nemlig først og fremmest i bassen, at den mindre Röst har et bedre greb end den kraftigere H160, selv om den har noget mindre effekt samlet set.

Mere end en større Röst

Meget af teknologien fra den slanke Röst er kommet med over i H190. Det mest åbenlyse rent visuelt er det behagelige OLED-display og så det faktum, at H190 også fås i hvid ud over standard sort. Også forstærkerkonstruktionen har sine ligheder, men ifølge chefkonstruktør Bent Holter er H190 meget mere end en Röst på steroider.

“Det er en kombination af en betydelig kraftigere Röst og en markant opgraderet DAC. DAC’en er helt ny, baseret på dem, der sidder i HD30 og H360. DAC-delen i H190 ligner ikke den i Röst overhovedet,” siger Bent.

I pressemeddelelsen virker det, som om forforstærkertrinet ligner det, der sidder i Röst …?

“Sådan var det også, indtil vi lavede nogle tweaks til sidst,” siger Bent. “Vi satte et dobbelt sæt pre-drivere ind, som sammen med SoundEngine2 bidrager til at give H190 den klarhed og rytmik, som vi er meget stolte af.”

Hovedtelefonudgangen på fronten er også opgraderet, med en “meget bedre hovedtelefon-driver”, ifølge Holter.

Dæmpningsfaktor

H190 har ligesom storebror H360 en dæmpningsfaktor på over 4.000, hvor mange forstærkere har under 200. Hvad betyder det? Går man f.eks. efter, hvad Nelson Pass – maskiningeniør og grundlægger af Pass Labs – siger, så er der noget, der hedder for høj dæmpningsfaktor.

“Underdæmpning resulterer i bastoner, der bliver hængende lidt længere, end man ønsker. Overdæmpning har god transientrespons i bassen, men lider under et markant tab af lydtryk i bassen. Generelt ønsker vi noget midtimellem,” skrev han i 2004.

Bent Holter er uenig:

“Nelson Pass må gerne mene, hvad han mener. Hans forstærkere lyder godt, men ikke neutralt. Han har en lydsignatur. At man kan få for stor dæmpningsfaktor, er hans smag. Vi prøver i stedet at lave en forstærker, der gør, præcis hvad den skal, så neutralt som muligt. Og så har du brug for en høj dæmpningsfaktor. Den sørger for god baskontrol, men også for, at der ikke sendes elektriske impulser tilbage fra højttaleren ind i udgangstransistorerne, som forstyrrer forstærkerens arbejde og skaber forvrængning.”

Rösts høje dæmpningsfaktor på over 2.000 kan tilskrives dens forbedrede baskontrol i forhold til H160. Men når man spiller på lav volumen, lyder den lidt tørt i sammenligning. Opløsningen er bedre, baskontrollen ligeså, men lyden er mere steril. Det kan være det, Nelson Pass mener, når han siger, at dæmpningsfaktoren kan blive for høj.

H190 har altså det dobbelte igen i forhold hertil. Desuden har den dobbelt så høj effekt, det samme som H160.

Digital hub

Ud over at være en velkonstrueret forstærker har H190 et godt udvalg af digitale indgange og kan desuden sluttes til netværket med Ethernet-kabel. Så kan den fjernstyres via internettet, og den kan streame trådløst fra mobilen via AirPlay eller DLNA. H190 bliver også den første Hegel-forstærker med Spotify Connect, som gør, at den kan streame musik direkte fra din Spotify-konto. Det kommer dog ved en senere opdatering.

Et lydmæssigt mesterværk

Personligt kan jeg godt lide, når forstærkeren lader højttalerne bestemme klangkarakteren. I den henseende indfrier Hegel H190 til topkarakter. Den er neutral i klangen, detaljerne kommer frem i rigt mål, stereoperspektivet er stort og bredt, hvis optagelsen tillader det, og baskontrollen er formidabel. Hele vejen ned i de dybeste oktaver.

Med en MacBook Pro sluttet til USB-indgangen får man maksimalt 96 kHz opløsning på H190. Med en afspiller som Audirvana kan alle musikfiler alligevel afspilles; de, der har højere opløsning, bliver så nedskaleret til den højeste kompatible opløsning (96 eller 88,2 kHz), som under alle omstændigheder er teoretisk bedre end cd-kvalitet.

Dan Wilsons cover-version af Adeles “Someone Like You” afspillet i cd-kvalitet fra Tidal lyder superbt gennem de store, gulvstående Audiovector SR6 Avantgarde Arreté (170.000 kroner), drevet af H190. Den akustiske guitar i begyndelsen har fantastiske toner, der klinger ud lidt til højre i lydbilledet. Wilsons stemme står ud fra centrum med en nydelig klang fra stemmebåndet og en næsten selvindlysende gengivelse af konsonanter. De er klare og tydelige, uden at s’erne lyder overartikuleret. Celloen, der kommer ind efterhånden, har stor krop, mens fundamentet nedad i basområdet er tydeligt.

Skal man derimod afsløre, præcis hvad der foregår i basområdet, understreges det bedre med Piega Coax 711. Disse højttalere har en mere homogen basgengivelse end Audiovector SR6 og vil i højere grad afsløre, om forstærkeren mangler kraft eller kontrol i de nederste oktaver.

Med den rytmiske stortromme og kontrabassen på den melankolske “Soothing” med britisk Laura Marling viser H190, hvad den er god for. Stortrommen er kontant, den går dybt, og forstærkeren har glimrende kontrol over de dobbelte 8-tommere i hver højttaler. Samtidig er Lauras lyse, luftige stemme meget nuanceret og dynamisk, og det lyder lige så musikalsk, som det lyder rigtigt. Det er nok det vigtigste ord her: Rigtigt. For forstærkeren giver ikke indtryk af at føje noget til signalet, og samtidig får den tilsyneladende alt med.

Sammenlignet med Denon PMA-2500NE (16.000 kroner) er lyden meget strammere og mere kontant leveret med H190. Basresponsen er en helt anden, hvor Denon flyder mere ud. Mens jeg mente, at man godt kunne foretrække Denon frem for Hegel Rösts mere tørre vokalkarakter, er jeg ikke i tvivl om, at H190 overgår Denon i rigt mål. For med den ekstra kraft – ikke mindst i bassen – er H190 ikke så analytisk og klinisk som Röst. Den er bare rigtig. Og den har en vanvittig kontant levering af musikken.

Den minder dermed mere om Rotel RA-1592, bortset fra at Hegel er bedre på alle måder. Den er mere luftig, og baskontrollen er bedre.

Hvor jeg kunne foretrække H160 frem for Röst på grund af den saftigere bas, så er det hævet over enhver tvivl, at H190 er et klart trin op i forhold til H160. Det skulle da også bare mangle, når prisen nu er steget til 25.000 kroner. Men forskellen er så stor og markant, at H190 også fremstår som et bedre køb.

Hvis du ikke synes, det er nok med 24 bit/96 kHz på USB-indgangen, kan du tilslutte en netværksafspiller, f.eks. Pioneer N-70AE, og koble den balanceret. Så kan du spille stort set alt i fuld opløsning; den tager alle streaming-tjenester direkte og trådløst, og du får en fantastisk lydoplevelse i kombination med H190.

Konklusion

Hegel H190 er noget af et mesterværk af en forstærker. Jo, den koster, men du får også meget lydkvalitet for pengene.

Sammenlignet med den større og kraftigere H360 er ligheden slående. Du får nogle decibel ekstra på volumen med storebror, men ved normale lytteniveauer – og lidt til – står H190 ikke tilbage. Den har opløsningen, det store og luftige lydbillede, baskontrollen og rytmikken – og ikke mindst musikaliteten. Helheden er komplet.

Der er stadig et trin op til den vanvittige kraft, ro og elegance i Hegels dyreste forstærkersæt P30 og H30, og det dyre sæt giver endnu mere af alt, også ved lavere volumen. Men det, der glæder mig, er hvordan højttalerne – uanset hvilken slags det er – får lov til at bestemme lydkarakteren. H190 kan så at sige drive alt.

Dermed kan du trygt købe de dyreste højttalere, du har råd til, og spænde dem efter Hegel H190. Det virker faktisk mere fornuftigt, synes jeg, end at spare på højttalerne for at købe en dyrere forstærker. H190 sætter en ny standard i prisklassen i forhold til alt andet, vi har hørt.