Test: Piega Premium 501

Den bedste lyd kommer ofte fra store højttalere i de høje prisklasser. Men hvad gør man, hvis man har budgettet, men ikke pladsen? Man indgår et kompromis.

Grunden kan være så simpel som, at velvoksne højttalere er for store til rummet. At akustikken ikke er optimal for store højttalere. Eller at det er svært at finde plads i en lille stue. Uanset årsagen, så kræver det ofte, at man går på kompromis.

Så er en lille højttaler gerne løsningen. I de højere prisklasser betyder det en stativhøjttaler. F.eks. Sonus faber Olympica I eller Electa Amator III, hvis budgettet er til det. Bowers & Wilkins 805 D3 er også en selvskreven kandidat. Det samme gælder Dynaudio Contour 20 og måske KEF Reference 1, for ikke at glemme Piegas slanke aluminiumhøjttalere i Coax– og Premium-serien.

De har den fordel, at de er nemme at placere, og er ofte et fint kompromis mellem high-end-lyd og begrænset plads i en lille stue.

Men hvad gør man, når selv en stativhøjttaler fylder for meget? Man vælger en slank gulvstående højttaler.

Premium konstruktion

Det oplagte svar fra Piega er måske Premium 701, som vi testede for et års tid siden. Coax 711 er for stor (og dyr?), så den er udelukket. Svaret er ingen af delene, for der findes nemlig en endnu slankere og mere placeringsvenlig højttaler i Premium-serien: 501.

Den ligner 701, bare endnu slankere med to 12 cm bas-enheder og den noget enklere diskant-enhed hentet fra standerhøjttaleren 301. Som vi også har testet.

For mange kan 501 altså være det perfekte kompromis. De er kun 16 cm brede og ikke mere end 21 cm i dybden. Højden er jo ikke noget problem, og de medfølgende beslag, der skrues under højttalerne, rager ikke så meget ud, at det gør noget.

Som sædvanlig er de veludførte kabinetter lavet i ekstruderet aluminium, og de tynde vægge giver større indvendig volumen, end man skulle tro. Alligevel er kabinetterne 30 procent stivere end før, ifølge Piega, der sympatisk nok har placeret basrefleksporten foran. Så man kan sætte dem ind mod væggen uden at få ulden buldrebas.

Højttalerne fås også i hvidlakeret eller anodiseret sort aluminium med indfældede stoffronter, der holdes på plads af magneter.

Håndlavet i Schweiz

De to bas-enheder overlapper hinanden, så den ene går lidt dybere end den anden, mens diskanten – undskyld, Linear Drive Ribbon-enheden – strækker sig langt ud over det hørbare frekvensområde. For os mennesker i hvert fald.

De flade bånd-enheder er på alle måder Piegas varemærke. I dem sidder den nye LDR 2642 Mk II – en håndlavet enhed drevet af kraftige neodymmagneter, som sætter fart på den 26 x 42 mm store aluminiummembranen, hvor flade spoletråde er ætset ind.

Den tynde membran vejer bare 7 milligram og er kun 20 mikrometer tyk.

Med den kraftige magnetmotor siger det sig selv: Så lav masse giver ekstremt hurtig respons, men kan også betyde problemer. For som altid, når man kombinerer båndmembraner med almindelige højttaler-enheder, kan trægheden i de tungere enheder forrykke sammenhængen i lyden.

Hos Piega er de pinligt opmærksom på dette og anvender derfor deres egen løsning, for at trægheden i de dynamiske enheder bliver så lille som muligt. Moderat dæmpning samt stive, buede aluminiumkabinetter med basrefleks bevarer energien i enhederne bedre og giver bedre dynamisk respons.

Placér dem hvor du vil

Frygt ikke. Der er ikke så meget som en antydning af aggression her. Ingen grund til at være urolig for stikkende eller skarp diskant eller træg basdynamik. Højttalerne er lynhurtige, og den dynamiske kontrast er fænomenal. Musikken fremstår fokuseret, lydbilledet er åbent, og diskanten er luftig og behageligt fri for uskønheder.

Men de har brug for noget kraft for at vågne til live. En Hegel H190 med 150 watt effekt sparkede mere liv i højttalerne end en 60 watt Hegel H90, og det får mig til at tro, at højttalerne ikke er helt så følsomme, som Piega mener (90 dB).

Jeg begyndte testen med at placere højttalerne 10 cm fra bagvæggen, for jeg tror, det er den mest aktuelle placering for målgruppen til højttalere som disse. Det er en praktisk løsning, der fungerer godt, men ikke hvis man vil spille højt. Så giver nærheden til væggen meget fremtrædende og træg bas. Træk højttalerne lidt ud fra væggen, og alt falder på plads.

Fyldig bas og behagelig klang

Så fik jeg et stort, fyldigt lydbillede med en næsten varm klangbalance, som klædte vokaler perfekt. Alt fra Plácido Domingo til Guy Clark Jr. lød pragtfuldt. Vokalerne trivedes godt i samspillet mellem de små bas-enheder og den flade bånddiskant, og selv Keith Jarretts klavertoner lød voksent og medrivende gennem de slanke højttalere. På den måde mindede de mig faktisk lidt om 805D.

Det mest forbløffende var, hvor sejt bassen på Lil Halimas “Hold Me” lød trods beskeden bestykning i højttalernes basafdeling. “Eastside” med Benny Blanco, Halsey og Khalid groovede seriøst, da jeg skruede op for lyden, og vidnede om, at Piega’erne heller ikke går af vejen for en forfest. Der er mere tryk på her end med et par Olympica I, f.eks.

Piega Premium 501 går ikke helt så dybt, som tallene siger. De leverer kontant og fysisk genkendelig bas i området 50-100 Hz, men under 40 Hz er der ikke meget respons tilbage. Det er på niveau med en kompakthøjttaler som Contour 20. Jeg synes også, at de ruller relativt tidligt af i diskanten i forhold til at have et så bredt frekvensområde. Strygere og sopraner mister lidt af overtonespektret på højttalerne, som ellers er superfokuserede og nuancerede i diskanten.

Der er grænser for alt. Højttalerne kan let fylde en 30 kvadratmeter stue med mere end lyd nok. Hvis man har brug for mere, er Premium 701 det næste trin opad, også i lydkvalitet. Men desværre også betydeligt op i pris. På den måde er Premium 501 et rigtig godt kompromis.

Konklusion

Piega Premium 501 er lette at placere, de spiller al musik med glæde og engagement, og de kan være et meget tiltalende kompromis for musikelskere med pladsproblemer – men ikke ligefrem med budgetudfordringer. De koster relativt meget, men har kun få konkurrenter i prisklassen med samme praktiske fysiske dimensioner og udformning.

Højttalerne beviser, hvorfor Piega er så velanset, og hvor meget man kan få ud af et lille kabinet, når det er lavet af tyndt aluminium.