Test: Focal Clear

Højttalerproducenten Focal fik for ganske nylig opmærksomhed for nogle af de bedste hovedtelefoner, verden har hørt. Deres dyreste model, Utopia, er et levende bevis på, at pinligt nøjagtig ingeniørkundskab i allerhøjeste grad kan overføres til hovedtelefoner. Men så koster disse åbne hovedtelefoner også over 30.000 kroner og er uopnåelige for de fleste af os.

Elear var en anden historie. Også af den åbne type og langt mere overkommelige til ca. 7.000 kroner. De lød til dels fabelagtigt, med heftigere dybbas end Sennheiser HD 800 S. Men HD 800 S oplevedes som lidt varmere og desuden en tand mere homogene og troværdige.

Så det er forståeligt, at Focal har villet tage erfaringerne fra deres første to modeller og lave nogle nye hovedtelefoner, der er endnu bedre end Elear, til en langt lavere pris end de skamløse Utopia. Resultatet er Clear.

Elear møder Utopia

Clear ligner en grå udgave af de sorte Elear. Men hvor Elear har velourpuder og en hovedbøjle med ruskind på undersiden, har Clear fået både hovedbøjle og ørepuder beklædt med perforeret mikrofiber. Præcis ligesom storebror Utopia. Selve ørepuderne er i 2 cm tykt memory-skum og sidder fantastisk rundt om ørerne.

Ud over et stift etui til transport medfølger der tre kabler: 1,2 og 3 meter ubalancerede og et 3-meter med 4-pin XLR. Lad i øvrigt ikke det korteste kabel narre dig til at tro, at hovedtelefonerne skal bruges med mobilen. Lyden bliver alt for lav og tam, og da det er åbne hovedtelefoner, lukker de en del udvendig støj ind.

M-formede drivere

Driverne (“højttaler-enhederne”) i Clear er ligesom i Elear en inverteret dome i aluminium og magnesium (Utopia bruger beryllium), som laver to krusninger udad mod yderkanten. Focal kalder det en M-formet dome, og fordelen skulle være højere stivhed og mindre opbrydning i diskantområdet, som igen giver renere musikgengivelse.

Spole uden form

Driverne har fået en spole i rent kobber i stedet for Elears kobberbelagte aluminium. Ligesom på Elear og Utopia er spolen ikke viklet rundt om nogen spoleform. For at kunne dette må man bruge en meget stærk lim i stedet.

Lyden af Focal Clear

Det første, jeg prøvede Clear med, var faktisk min mobiltelefon (iPhone X), men selv om lyden er både klar og luftig, er det en noget trist affære. Bas-instrumenter lyder tamt, og det hele mangler liv. Det er som at køre en Lamborghini med Prius-motor: Alle køreegenskaberne er der, bortset fra det, der betyder noget: Liv, sjov og følelser.

Meget bedre blev det med den bærbare forstærker RHA Dacamp L1. Tag f.eks. Musorgskijs Billeder fra en udstilling dirigeret af Herbert von Karajan i 1966, men for nylig relanceret i højopløst MQA, bl.a. på Tidal. Trompeten i begyndelsen har mere plads omkring sig, og der er meget mere tryk på trækbasuner og tubaer.

Dacamp L1 vågner endnu mere til live koblet til en pc med Roon, da mobilversionen af Tidal ikke giver MQA ud. Det gør Roon derimod, som selv med en DAC uden MQA giver op til 96 kHz opløsning. Det giver endnu mere luft omkring instrumenterne, musikken svæver, og jeg kan faktisk mærke en snert af tredimensionalitet. Hvilket er sjældent for hovedtelefoner.

Men Dacamp L1 kan lyde lidt aggressivt og sterilt, og selv om Clear har en lidt rundere fremtoning i toppen end de dyrere Utopia, er det ikke det perfekte match i mine ører.

Fyldigere forstærker

Jeg har “tilfældigvis” en heftig McIntosh MA7000 forstærker stående med en næsten lige så heftig hovedtelefonudgang. Monstro …?

Ja! Det, der kunne opleves som sterilt, er nu bare musikalsk, svævende og med varme nok i bas og mellemtone til at få lidt rødmen i kinderne – uden at det lyder andet end ægte. Lydbilledet er voluminøst, og instrumenternes klangstrukturer flettes sammen uden at blandes. Det her er virkelig godt – og med bedre opløsning end Elear.

Elear virker ikke helt så naturlige som Sennheiser HD 800 S. Det gør Clear helt klart. Og de er lettere at drive; du har ikke brug for en lige så kraftig forstærker. Du skal bare have den rigtige forstærker, og hvis vi vender tilbage til det bærbare, siger mavefornemmelsen, at Chord Mojo er et fænomenalt match – hvis man da ikke vil gå efter den større og dyrere Hugo.

Elektronisk pop

Hovedtelefoner, der er gode til klassisk, er automatisk også gode til velindspillet akustisk musik. Men hvad med sample-baseret pop og hiphop? Tag f.eks. rapperen Logic og nummeret “The Return”. Jeg får en vibe fra nogle år tilbage, før Drake ødelagde genren med sin fesne synge-rap. Og Focal Clear får de heftige beats frem på sejeste vis. Ordene flyver lynhurtigt ud, men Clear udtaler dem så godt, at man let kan forstå dem (“Fuck a mumble let’s make America rap again”).

Og sådan fortsætter det nummer efter nummer. Hvor jeg syntes, at Elear måske manglede lidt engagement og nerve, har Clear det lille ekstra, der skal til. De kan også være løsningen for dem, der ellers elskede Utopia, men syntes, at de måske var lidt for hidsige i toppen indimellem. Så kan man hurtigt spare mange penge med Clear!

Focal Clear jorder Sennheiser HD 800 S på basgengivelsen og er samtidig så ærlige, at man rent faktisk kan bruge dem til at mikse. Men vigtigst af alt er musikaliteten og den fantastiske dynamik, når man sidder og lytter til sin yndlingsmusik. Time efter time, uden at blive svedig om ørerne. Hep!

Konklusion

Mens Focal Utopia nok er de bedste hovedtelefoner, undertegnede har hørt, er de også svimlende dyre. Producentens billigste model, Elear til 7.000 kroner, er næsten et kup, men mangler lige det sidste. Clear er en anden historie. De er nok den model, som Focal egentlig havde håbet, at Elear skulle være; her har de rettet op på det, der skulle til for at lave nogle fantastiske hovedtelefoner.

Lyden hælder mod det neutrale, bare med masser af dynamik og spilleglæde. Sammen med en forstærker med lidt varme i bas og mellemtone vil du få så meget musikalsk glæde af Clear, at du vil lede efter grunde til at blive inde. Og så vil jeg blæse på, hvilken slags musik du hører.