annonce
annonce
annonce
Tilbud: Fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 ,- Prøv Lyd & Billede
Test:

Sony WF-1000XM3

Sony WF-1000XM3
annonce

Gode ting i små pakker

Sony nye ANC-propper får de fleste af kvaliteterne fra de fuldvoksne støjdæmpende hovedtelefoner med ned i det kabelfrie miniformat.

Plus lbadvantages
God og afbalanceret lyd. Adaptiv støjreduktion i 20 trin. Rigtig god batteritid. Sidder godt i ørerne.
Minus lbdisadvantages
Ikke så effektiv støjkorrektion som på storebror WH-1000XM3. Kan (naturligvis) kun bruges trådløst.

Næst efter støjdæmpende hovedtelefoner er helt trådløse hørepropper (true wireless) den nye slagmark i hovedtelefonkrigen. Sony har netop lanceret sit miniature-slagskib, WF-1000XM3, der både er støjdæmpende og helt trådløse.

Det er ikke Sonys første kabelløse ANC—propper. Vi har tidligere testet WF-1000X, som dog skuffede på flere punkter. Men nu er der en komplet ny konstruktion, hvis navnelighed med den berømmede WH-1000XM3 vækker forventninger.

Dobbelt op

Den største akilleshæl for helt trådløse hørepropper er batteritiden, men Sony har nu fordoblet brugstiden til seks timer. Det er længe nok til de allerfleste rejsetider. Og så – næsten – en transatlantisk flyvning. Etuiet udvider dette med tre opladninger, i alt 18 timer ekstra. Og en hurtig tur i laderen giver 90 minutters afspilning på 10 minutters opladning.

Hovedtelefonerne har måske nok kapacitet til en flyvetur til New York, men det blive som rene støjdæmpere eller til medbragt underholdning. Som andre helt trådløse hørepropper har Sony WF-1000XM3 nemlig udelukkende Bluetooth-tilkobling – og de allerfleste in-flight-underholdningssystemer kræver kablet forbindelse. Til pendlerturen og den totalt uforstyrrede træning er dette ikke noget problem.

Betjeningen af WF-1000XM3 er så god, som det nu er muligt på noget, der er så småt, og som sidder, hvor man ikke kan se det. Touchfelter på propperne styrer stemmestyring og afspilning. Det gør de også, når man bare rører ved propperne for at få dem til at sidde bedre.

Den største akilleshæl for helt trådløse hørepropper er batteritiden, men Sony har nu fordoblet brugstiden til seks timer. Foto: Sony

 

Her kommer styrings-app’en Sony Headphones Connect virkelig til nytte. Man kan i app’en indstille støjreduktionen, tilpasse lyden med EQ, tjekke batteristand, samt vælge en lang række funktioner.

 

20 grader af støjfrihed

Den automatiske støjreduktion kan tilpasses i hele 20 trin, fra maksimal isolation til stort set ingen støjreduktion. Funktionen Adaptive Sound Control ”lytter” konstant til omgivelsene, og tilpasser støjreduktionen til lydniveauet. Lige som vi har set det på f.eks. Jabra Elite 85H. Har du flere trådløse Sony-hovedtelefoner, kan app’en styre dem alle. Men det ene sæt skal være helt slukket, før du kan skifte til det næste.

Totalt trådløse hovedtelefoner handler ikke ”bare” om at pakke al elektronikken ind i et hus på størrelse med et led på en pegefinger. De to uafhængige hørepropper skal Bluetooh-parres med mobilen på samme tid, og selv den mindste forsinkelse af lyden i den ene kanal gør radioavisen til en psykedelisk tur ned i ekkokammeret. Den del har Sony heldigvis fået helt styr på!

Etuiet udvider dette med tre opladninger, i alt 18 timer ekstra. Og en hurtig tur i laderen giver 90 minutters afspilning på 10 minutters opladning. Foto: Sony

 

Det samme gælder udfald på den trådløse forbindelse. Under testen oplevede jeg kun meget få, korte afbrydelser af lyden på den ene høreprop. Det er fuldt ud glimrende og acceptabelt. Man kan i øvrigt i styrings-app’en vælge mellem at prioritere enten lydkvalitet eller stabil forbindelse. Men forbindelsen var udmærket, også på ”kvalitetsindstillingen,” og lyden fin på den indstilling, hvor stabilitet var i fokus.

 

Sidder urokkeligt fast

Jeg er normalt ikke særlig gode venner med in-ear-hovedtelefoner, da mine øregange åbenbart har en besværlig krumning, som de fleste in-ears har svært ved at sidde fast i. Sony WF-1000XM3 gled imidlertid på plads i første forsøg, og blev siddende i timevis, mens jeg bevægede mig omkring. Også selv om de er uden de ”horn” i silikone, der ofte bruges til at stabilisere hørepropper. Der medfølger i alt syv sæt øredutter, heraf tre i memoryskum, så de fleste burde kunne finde noget, der passer.

 

Lydkvaliteten

Bas i hørepropper er ikke nemt. En lillebitte driver i et mikroskopisk kabinet er bare ikke opskriften på dybbas, så spørgsmålet er i reglen ikke, hvorvidt hørepropper lyder tyndt – men hvor tyndt.

Sony WF-1000XM3 klarer den umulige kunst ganske godt. De kan ikke ryste nakkehvirvlerne på samme måde som et godt sæt over-ears, men bunden kommer med. Trommer og synthesizerbas på Zhao Cong og Hans Nielsens ”Moon Light On Spring River” giver en pænt fysisk følelse i kraniet.

Dynamikken fejler heller ikke noget. Trommenummeret ”Batuka” med Madonna er man simpelt nødt til at spille med på. Og heldigvis maskerer den adaptive støjdæmpning mine værste fejlslag. Også her imponerer basdrøn på grænsen til det subsoniske.

ANC-funktionen i WF-1000XM3 er blandt de mindst skadelige for lyden, jeg har hørt. Selv om der skrues helt op for støjreduktionen, beholder musikken sine overtoner, og stemmer bliver ved med at være nærværende. Rummet forekommer dog lidt mindre. Støjreduktionen er næsten, men kun næsten lige så godt som i Sonys WH-1000XM3. Hvilket er godt skuldret, set i lyset af, at både prisen og pladsen til computerkraft er krympet.

 

Konklusion

Sony har med WF-1000XM3 bevist, at true wireless-hørepropperne nu er blevet en moden teknologi. Første generations børnesygdomme i form af kort batteritid og dårlig stabilitet er overvundet, og det er samtidig lykkedes at proppe det meste af kvaliteten fra Sonys støjreduktion ned i de bittesmå kapsler. Også lydmæssigt er de særdeles vellykkede. Derfor et der svært at forestille sig relevante konkurrenter lige nu. Og det skyldes ikke alene, at Sony er stort set ene om at tilbyde ANC i kabelløse hørepropper.

Touchfelter på propperne styrer stemmestyring og afspilning. Det gør de også, når man bare rører ved propperne for at få dem til at sidde bedre. Foto: Sony

Type: In-ear, fuldt trådløs, med ANC
Drivere: 6 mm
Frekvensområde: 20 – 20.000 Hz
Aktiv støjdæmpning: Ja, 20-trins
Batteritid: 6 + 18 timer med ANC
Stemmestyring: Google Assistant, Alexa, Siri
App: Sony Headphones Connect
Tilslutning: USB-C, Bluetooth 5.0 (A2DP, SBC, AAC)
Vægt: 17 gram
Web: sony.dk


Pris: 2.000 kr
Sony WF-1000XM3 produktside
Bedste pris på Sony WF-1000XM3
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    Libratone Track Air+

    Libratone Track Air+

    Libratone Track Air+ sender dig direkte i stillekupeen eller forrest i flyet på Business Class, uanset hvor du i virkeligheden befinder dig.

    Tilføj som favorit
    Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

    Trådløse high-end-hørepropper fra Sennheiser

    Sennheiser IE 80S BT er trådløse hørepropper til dem, der kun vil have det bedste.Tilføj som favorit
    Bose Noise Cancelling Headphones 700

    Bose Noise Cancelling Headphones 700

    Med NC 700 har Bose denne gang gjort deres aller, aller… næstbedste.

    Tilføj som favorit
    Ollo Audio HPS S4

    Ollo Audio HPS S4

    Slovenske Ollo har lavet et sæt rustikke hovedtelefoner, der gør sig lige godt i lydstudiet og herreværelset.

    Tilføj som favorit
    RHA T20 Wireless

    RHA T20 Wireless

    RHA har klippet kablerne på deres bedste hørepropper. Resultatet er opsigtsvækkende godt.

    Tilføj som favorit
    RHA MA650i Lightning

    RHA MA650i Lightning

    De bedste hørepropper til iPhone er et røverkøb.

    Tilføj som favorit
    Kygo Life A11/800

    Kygo Life A11/800

    Det norske livsstilsmærke Kygo Life vil være med i det lukrative luksusmarked for støjreducerende hovedtelefoner.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu