annonce
annonce
Sommertilbud: Få fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 kr Prøv i 4 uger
annonce
annonce
Samsung QE55Q8DN
annonce

Turboladet tv fra Samsung

Midt i den travleste tv-sæson trækker Samsung et spændende og uventet tv op af hatten. Kan 55Q8D være det bedste køb fra sydkoreanerne i år?

Plus lbadvantages
Knaldstærk kontrast og overbevisende sortniveau til en gunstig pris gør Q8D til et interessant alternativ til Samsungs egen Q9-topmodel.
Minus lbdisadvantages
Udstyr og funktioner er noget reduceret, og betragtningsvinklen er begrænset.

Vi sparede ikke på superlativerne, da vi testede Samsungs flagskibs-tv QE65Q9FN tidligere på året. Den nye QLED-topmodel kan sagtens hævde sig i forhold til de bedste OLED-konkurrenter takket være avanceret LED-bagbelysning og Quantum Dots, der sikrer strålende stærk kontrast og farvegengivelse. Men det koster også: Med en pris omkring 20.000 kroner for en 55-tommer er Q9FN blandt de dyrere tv’er på markedet.

Der er ingen tvivl om, at bagbelysningsteknikken har stor indvirkning på kontrast og generel billedkvalitet. Mange har derfor efterspurgt en mere overkommelig entusiastmodel fra Samsung, ligesom Sony har haft stort held med deres XF9005. Og nu er den her: Ind fra sidelinjen kommer QE55Q8D, der har trimmet de mest luksuriøse finesser væk for at kunne tilbyde direkte bagbelysning til en favorabel pris.

Samsung QE55Q8DN

Samsung QE55Q8DN kommer i 55, 65 og 75 tommers udgave, hvor D’et står for Direct. Det anvender samme type billedpanel som Q9FN, omend i en nedskaleret version.

Q8DN har et stramt design med en retvinklet mørkegrå indramning i aluminium-look. Det er dog ikke lige så fladt på bagsiden som Q9 og har ikke mulighed for montering af Samsungs stilige “No Gap” vægbeslag. Hvis du vil hænge tv’et på væggen, kræver det et standard 200 x 200 mm VESA-beslag, som uundgåeligt vil rage lidt længere ud fra væggen.

Q8DN har et stramt design med retvinklet mørkegrå indramning i aluminium-look. Det er dog ikke lige så fladt på bagsiden som Q9 og har ikke mulighed for montering af Samsungs stilige “No Gap” vægbeslag. (Foto: Samsung)

Brugervenlighed og funktioner

Q8DN er lidt skrabet på udstyrsfronten i forhold til Q9FN, men ikke så meget, som man skulle tro. Den vigtigste forskel er, at Samsungs eksterne One Connect tilslutningsboks glimrer ved sit fravær. Alle tilslutninger må derfor gøres på bagsiden ligesom på de fleste andre tv’er. Det medfører lidt flere ledninger, men Samsung har lavet riller, der lader dig trække strøm og signal skjult ned gennem den ene fod.

Hvad angår øvrige funktioner, er Q8DN meget lig topmodellen, inklusive brugerflade og fjernbetjening. Inkluderet er også den nye Ambient Mode, der lader tv’et vise pausebilleder, som går i ét med omgivelserne.

Q8DN er også udstyret med den samme lynhurtige Auto Game Mode, der automatisk registrerer, når en spilkonsol er tilsluttet, og sørger for lavest mulig forsinkelse. Vi målte input lag til omkring 15 millisekunder.

Samsung viser ingen tegn på at ville understøtte HDR-formatet Dolby Vision lige med det første. I stedet har de lanceret deres egen standard, HDR10+. Den ser ud til at have fået bedre fodfæste i branchen på det seneste, selv om udvalget af indhold stadig er begrænset i forhold til Dolbys standard.

(Foto: Samsung)

LCD til besvær

LCD-skærme har et iboende problem. For overhovedet at kunne vise billeder er de afhængige af gennemlysning. Uden bagbelysning ville du ikke få glæde af én eneste farvenuance, men bare stirre ind i en mørk skærm!

Så lidt lys er altid nødvendigt. Ulempen er, at det kan smitte af på dele af billedet, der helst skal være mørke. Det er et stort handicap for LCD, især sammenlignet med OLED, der kan tænde eller slukke hver eneste lille pixel om nødvendigt og således gengive “perfekt sort”.

Såkaldte kant-LED/Edge LED LCD-skærme har det allerværst. De har kun nogle få lysdioder langs kanten af skærmen og en reflekterende film, der fordeler lyset rundt om på skærmen. Det medfører en klar begrænsning i kontrast og sortniveau.

Løsningen kan være at udstyre tv’et med direkte LED-bagbelysning, som Samsung har gjort med Q9FN og Q8DN. Her har man grupper af lysdioder, der gennemlyser hele skærmoverfladen punkt for punkt. Q8D må nøjes med færre individuelle LED-zoner end storebror (40 mod godt 400), men lover alligevel væsentlig bedre lysstyring end kant-LED-modellerne.

(Foto: Samsung)

Billedkvalitet

Lad gå, at Q8DN ikke er fuldt pakket på design- og funktionsfronten – det er en GTI-model, hvor fokus er på ydelse! Her leverer Q8DN da også i fuldt mål med en kontrast, der er nat og dag i forhold til ordinære LCD-skærme.

Samsung-skærmen har rigelig lysstyrke (op til 1500 nit i Film-mode), nok til at fungere glimrende i et oplyst rum i dagtimerne, med ordentlig smæld i de sejeste HDR-videoeffekter. Mere unikt er det, at det formår at klemme alt dette lys ud, uden at de mørke partier bliver blege og gråblå! Det giver et fænomenalt dynamisk område fra mørkt til lys, som vi nærmest ikke har set magen til i denne prisklasse.

Q8DN har ganske vist ikke samme blæksorte gengivelse af absolut sort som en OLED-skærm, men det er meget tæt på, og man skal sidde i et mørkelagt rum for at kunne se forskel.

Vigtigere for billedoplevelsen i praksis er, at Q8DN er kureret for den notoriske “LCD-sygdom” med svag kontrast. Det giver en betydelig forbedring af billedkvaliteten, som er tydelig på alt videoindhold – det være sig sport, naturprogrammer, spændingsserier eller hæsblæsende actionfilm.

Vores foretrukne torturtest i øjeblikket er grottescenen i 2. sæson af Netflix-serien Stranger Things. En krævende setting, hvor politichef Jim Hopper bevæger sig igennem en grotte med en flakkende lommelygte. Denne scene sætter virkelig billedprocesseringen på prøve, både hvad angår kontrast, sortniveau, lysstyring/baglys og støjreduktion. Men Samsung-skærmen består prøven med glans.

Her får vi alle nuancerne med, uden at skærmen eksploderer i gråt eller drukner i en sort smøre. Lyset fra lommelygten er blændende stærkt, uden at det påvirker resten af billedet negativt. Heller ikke de mange støvpartikler i hulen ser ud til at give belysningen problemer. Q8DN ser kort og godt meget troværdigt ud på en videosekvens, hvor mange af konkurrenterne mudrer det til.

Samsung-skærmen har overraskende jævn lysfordeling uden generende halo-effekter eller ujævnheder. Dens local dimming er selvfølgelig ikke lige så finmasket som på topmodellen Q9FN, men vi måtte bruge krævende testsekvenser for at fremprovokere forskellen. Den er tydeligst i ekstreme tilfælde, f.eks. med lyse objekter på en helt sort baggrund eller “lys for enden af tunnelen”.

I de fleste tilfælde opfører Samsung-skærmen sig eksemplarisk, lige så præcis som konkurrenten fra Sony (XF9005) og samtidig væsentlig mere lysstærk.

(Foto: Samsung)

Lydkvalitet

Samsung QE55Q8DN har et noget mere simpelt lydsystem end Q9FN med færre højttaler-enheder og mindre forstærkerkraft. Lyden er dog glimrende for prisklassen. Diskant og mellemtone er klare og fine og giver god taleforståelse. Der er også rigeligt med bas, men den er ikke så tydeligt defineret som på Q9FN.

De fleste, der overvejer et tv i denne prisklasse, vil nok parre det med en passende soundbar, men det er rart at vide, at den indbyggede lyd fungerer fint!

Konklusion

Samsungs flagskibsmodel Q9FN regnes for at være blandt de allerbedste LCD-skærme på markedet, men den er også blandt de dyreste. Med “junior-topmodellen” i Q8D-serien kan Samsung også hævde sig i prisklassen omkring 20.000 kroner, som indtil nu har været domineret af konkurrerende LG- og Sony-modeller.

Q8DN tilbyder råstærk kontrast, blændende lysstyrke og fantastiske farver. Læg hertil Samsungs gennemførte design og smarte funktioner samt en lynhurtig gaming-mode, og du har et af de bedste tv-køb i prisklassen efter vores mening. Kan trygt anbefales!

<
>
(Foto: Samsung)

Bliv abonnent for at læse videre.
Allerede abonnent Log ind

Full digital tilgang


4 uger for 0 ,-
Pris pr.måned: kr 49. Ingen bindingstid.

Prøv i 4 uker for 1,-
Inkluderer:
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


1 år (11 numre) for 660,-
Velkomstgave: KYGO E4/1000

Få print + digital
Inkluderer:
  • 11 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Velkomstgave: KYGO E4/1000 BT
  • Digitaludgaven
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


1 år (11 numre) for 1049,-
Velkomstgave: KYGO A4/300 BT

Få print + digital
Inkluderer:
  • 11 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Velkomstgave: KYGO A4/300 BT
  • Digitaludgaven
  • Ny film fra sfanytime.com hver måned
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


6 måneder (6 numre) for 369,-
Få print + digital
Inkluderer:
  • 6 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Størrelse/type: 55″ 4K QLED-LCD

Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)

Operativsystem: Samsung Tizen

Indgange: 4 x HDMI, 3 x USB

Udgange: Optisk digital lyd ud

HDR: HDR10+

Web: samsung.dk


Pris: 19.990 kr
Bedste pris på Samsung QE55Q8DN
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

    Læs også

    Køb ikke nyt TV før du har læst dette

    Køb ikke nyt TV før du har læst dette

    8 tips: Har du planer om at købe nyt TV i år? Her er alt, hvad du har brug for at vide!Tilføj som favorit
    Nu tjener Power penge

    Nu tjener Power penge

    For første gang i kædens historie har Power overskud i regnskabet.Tilføj som favorit
    77" trylleri fra B&O

    77″ trylleri fra B&O

    Kan man skjule et tv på næsten to meter i diagonalmål? Bang & Olufsen gør et overbevisende forsøg på det.Tilføj som favorit
    Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

    Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

    Her er de første billeder af den nye topmodel fra Philips, OLED934!Tilføj som favorit
    Alt om Samsungs 2019 QLED-TV’er

    Alt om Samsungs 2019 QLED-TV’er

    Samsungs kommende 2019-modeller får et markant løft i billedkvalitet, og denne gang gælder det ikke kun for topmodellerne.Tilføj som favorit
    Samsung QE65Q900R

    Samsung QE65Q900R

    Er Samsungs mindste og billigste 8K-skærm bedre end et almindeligt godt 4K-TV? Vi tester!

    Tilføj som favorit
    Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

    Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

    Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.Tilføj som favorit
    Seks 4K-TV’er i budgetklassen

    Seks 4K-TV’er i budgetklassen

    På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

    Tilføj som favorit
    Luk menu

    LYD & BILLEDE
    LÆSERUNDERSØGELSE
    SVAR & VIND

    KYGO HOVEDTELEFONER

    Vi vil hele tiden forbedre os – og nu vil vi gerne vide, hvad DU mener om os!
    DELTAG HER
    close-link