Videoanmeldelse: Panasonic Lumix DC-S1H

Der er mange fordele ved at filme sine videoer med et systemkamera. Bl.a. har man fordelen af udskiftelig optik, som man ellers kun får med latterlig dyre professionelle videokameraer. Systemkameraerne har som regel også en meget større billedsensor end et typisk videokamera. Igen, hvis man ikke tager skridtet op i den professionelle liga, hvor kameraerne snildt kan koste både 100.000 og 200.000 kroner. Uden optik.

Ergonomien på et systemkamera er ganske vist noget andet, end videografer er vant til, men det er en vanesag. Faktisk købte jeg mit allerførste systemkamera, Panasonic GH5, først og fremmest på grund af dets videofunktioner.

Se vores video om, hvorfor Lumix S1H er lige til at savle over.

En af udfordringerne ved at få et systemkamera til at opføre sig som et professionelt videokamera er den varmeudvikling, der sker, når processoren kontinuerligt arbejder med at indfange højopløst video. Der er nemlig ikke meget plads til køling i et systemkamera. Hvilket er nødvendigt, når man skal filme længe ad gangen.

Det har Panasonic nu et svar på i form af Lumix DC-S1H. Et full-frame-kamera, der har et typisk systemkameras udseende og funktioner, men også gemmer på toptrimmede videofunktioner. Dermed sigter Panasonic efter at gøre professionel video i fuld kvalitet tilgængeligt for mange flere. Med et systemkameras kompakte mål og – ikke mindst – pris.

Læs: Vi er i Hollywood og prøver Panasonics toptrimmede prof-kamera

I hvert fald næsten, for kameraet er noget dyrere end f.eks. Lumix S1, der har de samme kvaliteter, hvis man ser bort fra videodelen. Men det er stadig langt fra, hvad man kan forvente at betale for et fuldblods “Hollywood-kamera”.

Full-frame

Som sagt er S1H et full-frame-kamera, hvilket primært er, hvad der adskiller det fra mit eget GH5. Panasonic GH5 er et fremragende kamera, der giver glimrende stillbilleder og flot videokvalitet – hvis omgivelserne ikke er alt for mørke. Og Micro Four Thirds billedsensoren har faktisk en fordel i forhold til 32 mm fuldformat, idet den er meget lettere og mere kompakt, og i den rigtige belysning er den tekniske billedkvalitet næsten på samme niveau.

Men kameraet er ikke lige så lysfølsomt, og sammenlignet med full-frame er det sværere at tage billeder med flot bokeh-effekt med et almindeligt zoomobjektiv. Man må slæbe et dedikeret portrætobjektiv med, hvilket jeg ikke gider. Jeg har derfor savnet et full-frame-kamera med GH5’s funktioner. Nu er drømmen gået i opfyldelse.

Læs: Vidvinkel- og telezoomobjektiver til Lumix S Pro

Størst i en familie på tre

Faktisk er det ikke længe siden, Panasonic lancerede deres første full-frame-kameraer, S1 og det endnu mere højopløste S1R. Så pludselig, ind fra sidelinjen, kommer S1H. Klart det dyreste af de tre, og selv om det ligner af udseende, er det på et helt andet niveau.

For mens man selvfølgelig kan tage billeder med S1H – rigtig gode billeder, endda – er det hovedsagelig beregnet til filmfotografer. Man kan sige, at hvor S1 og S1R på en måde er full-frame-versioner af Lumix G9, så er S1H et GH5S på steroider. Masser af steroider.

6K-video

Det, der mest åbenlyst adskiller S1H fra dets full-frame-konkurrenter, er muligheden for at filme i 6K-opløsning. Det er så med 24 billeder i sekundet (fps) og i størrelsesforholdet 3:2. Man bruger med andre ord hele billedsensoren.

Grunden til, at det kan være en fordel at filme i så høj opløsning, er at det giver flere muligheder i efterbehandlingen. Man kan beskære billedet med næsten 33 procent og alligevel ikke miste én eneste pixel, når videoen eksporteres i 4K.

Hvis du vil skyde i 16:9-format, kan du gøre det i 5,9K med op til 25 fps. For at få 48-50 billeder i sekundet går man ned i 4K, og så beskæres udsnittet tilsvarende. Altså anvendes et mindre område af billedsensoren. Mon det har noget med varmeudviklingen, hvis man skulle bruge hele sensoren i dobbelt tempo, at gøre?

SD-lagring

I øvrigt kan man vælge imellem flere opløsninger og videoformater, end vi har plads til at skrive om. De gemmes direkte på SD-hukommelseskort, og kameraet har plads til to af slagsen. Så kan det ene tage over, når det andet er fuldt, eller man kan gemme samme optagelse på dem begge. Eller gemme to forskellige opløsninger samtidig, hvor den ene er lavopløst, hvilket kræver mindre computerkraft at arbejde med i postproduktionen. Hvorpå videofilerne kan skiftes ud med højopløste før eksporten af den færdige film.

Hvis det ikke nok med 200 Mbit/s i 6K eller 400 Mbit/s i 4K, kan du sende raw-video ud fra HDMI-udgangen. F.eks. til en video-optager. I den modsatte ende er 78 Mbit/s den absolut laveste bitstrøm til 4K-opløsning. Med andre ord: Hvis du skal filme din ferie med S1H, bør du have en god PC at redigere på.

Anamorfisk video

Hvis du er blandt de heldige, der har adgang til et anamorfisk objektiv, så ved du, at det er med til at give den Hollywood-effekt, som mange drømmer om. Det presser udsnittet sammen horisontalt for at give plads til et bredere billede uden at øge bredden af billedsensoren (eller filmrullen). Billedet strækkes så ud til det rigtige størrelsesforhold i postproduktionen.

Med S1H kan du strække billedet ud direkte på skærmen, så du kan se, nøjagtig hvordan klippet vil se ud. I stedet for at skulle se på et sammenpresset billede, når du komponerer udsnittet.

Kontinuerlig optagelse

En af de største forskelle mellem S1H og andre full-frame-kameraer som S1 er muligheden for kontinuerlig video-optagelse. Såfremt du har strøm og lagerplads nok, kan kameraet køre i en evighed, selv i den højeste opløsning.

En af grundene til, at typiske fotokameraer ikke kan dette, er overophedning af elektronikken som følge af det kompakte kamerahus. Panasonic har løst problemet med ikke bare en, men to blæsere indvendig. De er placeret i en forseglet tunnel, så kameraet faktisk er både vand- og støvtæt trods ventilation til blæserne.

Hvad strøm angår, så har kameraet USB C-indgang, der oplader, mens du filmer; noget, mit eget GH5 mangler.

Fabelagtig skærm

Skærmen på bagsiden er – ligesom på S1 – en 8 cm LCD-skærm med hele 2,33 millioner billedpunkter. Den ser topsej ud med naturlige farver og fantastisk skarphed. En god tand skarpere end skærmen på GH5.

Desuden kan den vinkles i snart sagt alle retninger og endda vippes op fra bunden, så du ikke behøver at lægge dig ned på jorden, når du tager billeder med frøperspektiv. At skærmen kan vinkles opad, gør også, at den kan svinges forbi et eventuelt HDMI-kabel i stikket, hvilket ikke er muligt med GH5.

Fantastiske billeder

Efter først at have leget med kameraet et par dage under lanceringen i Los Angeles i efteråret (en tur, som Panasonic sponsorerede) og nu testet det i en længere periode, er jeg temmelig sikker på, at det er et ret enestående kamera.

Jeg vil ikke komme så meget ind på fotokvaliteten; her kan du i stedet læse den test, vores chefredaktør har lavet af Lumix S1. Selv om S1H har lavpasfilter for at forhindre moiré, er skarpheden lidt blødere, hvis du zoomer ind på pixels i Photoshop. Men hvem gider det? Jeg vil nøjes med at sige, at stillbilledkvaliteten fra S1H er strålende.

Nyt objektiv

Til testen har jeg lånt det helt nye 24-70 mm universalobjektiv med blænde f/2.8. Det er helt uden synlig fortegning på 50 mm, og det at blænden er f/2.8 uanset brændvidde, gør det let at tage billeder med bokeh-effekt. Det er bare at zoome maksimalt ind på motivet og derefter bruge den fysiske afstand til kameraet til at komponere udsnittet. Autofokus arbejder lynhurtigt, skudtakten er hurtig nok til langt det meste, og alt er fryd og gammen.

Legendarisk videokvalitet

Men det er på video, at S1H brillerer, og her er kameraet højst sandsynligt uden sidestykke. Der er nærmest ingen synlig støj ved højere opløsning. Selv i ganske svagt belysning er det imponerende, hvor lidt støj man ser i skyggerne.

Hvilket leder os til en anden genistreg. Kameraet har nemlig to ISO-kredsløb. Det ene arbejder op til et vist niveau, hvor det andet, der er tilpasset svagere lys, tager over. Derfor kan der være mindre billedstøj ved ISO 4000 end 3200 (tallet varierer efter optageindstilling og egne indstillinger for lav eller høj effekt), fordi kameraet er “nulstillet” til det nye niveau.

Dobbelt ISO betyder, at selv ved maksimal ISO på 51.200 (ISO kan dog øges digitalt til 204.800 i visse indstillinger), er mængden af støj acceptabel til mange formål – selv om detaljerne bliver udtværede, og billedet ser grovkornet ud.

Udvidet dynamisk interval med HLG og V-Log

Hvis du vil skyde indhold, der skal vises på en HDR-skærm, kan du enten optage i HLG (Hybrid Log-Gamma) eller Panasonics V-Log. Begge har 10 bit dynamikområde i stedet for 8, som er standard. V-Log bruger så hele dynamikområdet (0-1023), hvor HLG skærer lidt i sort- og hvidniveauet og giver en gråskala fra 64 til 940. Det er stadig et meget større dynamisk omfang end 8 bit gråtoner og desuden bagudkompatibelt med ikke-HDR-skærme.

Ubehandlet video, der vises på en almindelig monitor, ser derfor meget bedre ud i HLG end V-Log, og man kan også tydeligt se, hvordan detaljerne bevares i skyer oplyst af solen i højere grad end med 8 bit video. I 8 bit brænder de helt ud, mens man kan se mønstre og skyggespil med HLG.

V-Log giver derimod overlegen kvalitet, hvis man ikke har noget imod at efterbehandle. Farvekalibreringen ser så neutral ud, som det næsten er muligt, og der er så mange detaljer i både skygger og højlys, at man i langt højere grad kan vælge bagefter, hvilke detaljer man vil trække frem.

“Almindelig kvalitet”

Hvis du vil skyde video, som ikke kræver nogen særlig efterbehandling – f.eks. en hurtig lille opgave som et bryllup – så kan du også det. Vælg almindelig Rec.709, og du kan til og med sætte kameraet i autotilstand, og kameraet vil gøre et glimrende stykke arbejde. Men hvis det er dit primære behov, så findes der bedre valg. Det nævnte GH5 er faktisk et fremragende videokamera til formålet, det koster det halve af S1H, og videoerne ser næsten lige så gode ud.

Men tag et dybt dyb ned i indstillingerne, og det står klart, at S1H er et exceptionelt kamera, der giver uanede muligheder for fotografer, som vil lave film i den bedste kvalitet.

S1H er det eneste 6K-videokamera af sin slags, jeg kender til. Der findes et noget billigere Blackmagic Pocket Cinema 6K-kamera, men det har ikke full-frame-sensor, men APS-C 4:3. Og 13 trins dynamikområde, hvor S1H har 14 trin.

Svagheder

Da S1H er henvendt til professionelle og semiprofessionelle videofotografer, skal det nævnes, at HDMI er den eneste måde at koble kameraet til en ekstern monitor på. Det giver en lille tidsforsinkelse, som kan være irriterende, når man skal se billedet live, mens man arbejder. Derfor burde der nok også have været en SDI-udgang.

Desuden anvender S1H rullende lukker, som fanger virkeligheden én linje ad gangen nedad, indtil hele udsnittet er fanget. Det gøres lynhurtigt, men ikke hurtigt nok til at forhindre forvrængning af lige objekter i billedet, hvis enten kameraet eller objektet bevæger sig meget hurtigt. Et eksempel er en svingende golfkølle eller rotoren på en helikopter. De vil se bøjede og forvrængede ud.

Til det formål har man brug for såkaldt global shutter, men det er meget dyrt og findes næsten kun på fuldprofessionelle videokameraer til flere hundrede tusind kroner. Og i de fleste situationer er det ikke noget problem. Ligesom med alt andet skal man bare kende sit værktøj og dets begrænsninger – og arbejde uden om problemet.

Konklusion

Panasonic S1H er et fint stillbilledkamera, men det er som videokamera, det virkelig er fantastisk. Her har du alle muligheder for at lave videoer i fuld professionel kvalitet. Indstillingsmulighederne er næsten uendelige, og du kan vælge imellem et væld af opløsninger og videoformater – op til 6K 24 fps (3:2). Med kontinuerlig optagelse. Der er næsten ikke det, kameraet ikke kan, og alt er med fantastisk videokvalitet. Det er tilmed vejrbeskyttet og støvtæt.

Dual Native ISO giver bedre billeder i svagt lys, video kan gemmes på to SD-kort samtidig, og med Panasonics V-Log gamma får du fuld 10 bit gråtoneskala med en flot, neutral farvetemperatur.

Som stillbilledkamera er S1H dyrt. Men som videokamera er det nærmest latterlig billigt! Det er ikke for alle, men hvis du har behov for sådan et kamera, findes der næppe noget tilsvarende.

<

>

Blå himmel med både sol og lette skyer er en udfordring, da kameraet enten må brænde ud i lyset eller gro til i skyggerne. Til venstre, med almindelig 8 bit BT.709 gamma, sker begge dele: Solen brænder ud, og strukturen i træhusene forsvinder. Billedet i midten er taget med 10 bit Hybrid Log-Gamma (HLG), som har væsentlig mere information i både skygger og højlys. Til højre er Panasonics V-Log. Her er der mange flere detaljer i både skyer og sol, og man kan se langt flere detaljer i de brune træhuse. Men vist på en skærm uden HDR-funktion ser billederne meget blege ud og kræver derfor mere efterjustering. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Panasonic Lumix DC-S1H

High End

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.